SI07.16-P-0004A | Serviceinformation: Røgudvikling | 23.4.01 |
Motor 612.963, 628.963 i TYPE 163
Motor 668.940 /941 /942 i TYPE 168
Motor 611.960 i TYPE 202
Motor 611.962, 612.962 i TYPE 203
Motor 611.961, 612.961, 613.961 i TYPE 210
Motor 613.960, 628.960 i TYPE 220
Motor 628.962 i TYPE 463
Motor 668.914 i TYPE 414
Der reklameres en sjælden gang imellem over biler med common rail-dieselmotorer på grund af røgudvikling.
Det drejer sig her hovedsageligt om 4 problemer. De efterfølgende oplysninger tjener som argumentationshjælp.
Det er en forudsætning, at der ikke er fejlfunktioner på common rail-indsprøjtningssystemet, i området ved luftføringen (EKAS, ladeluftføring) og på udstødningsgastilbageføringens komponenter (udstødningsgastilbageføringsventil, varmfilmsluftmassemåler).
-----------------------------------------------------------------------------------------
Udvikling af sort røg ved fuldgasacceleration efter længere tids kørsel med lidt gas:
I udstødningssystemet samler der sig sodpartikler på grund af de lave gennemstrømningshastigheder ved kørsel med lidt gas. Disse partikler sætter sig på katalysatoroverfladerne og på udstødningssystemets vægge. Ved fuldgasaccelerationer bliver disse sodpartikler blæst ud af udstødningssystemet på grund af forøgelsen af udstødningsgassens gennemstrømningshastighed. Denne effekt er kraftigere på grund af de fugtigere partikler i dieselmotorer med direkte indsprøjtning end i de tidligere motorer med forkammerindsprøjtning.
Sammenlignet med motoren 602.982 og også sammenlignet med konkurrenterne er fænomenet ikke særligt udtalt på de aktuelle biler med CDI-dieselmotorer.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Udstødning af sort røg ved fuldgasacceleration:
Biler med CDI-dieselmotorer bedømmes særligt positivt takket være deres dynamiske køreegenskaber. Denne ekstra dynamik i forhold til de tidligere motorer er bl.a. opnået med en betydeligt mere progressiv speederpedalkarakteristik.
For at reducere emissionen af skadelige stoffer under kørsel med lidt gas bliver udstødningsgasser desuden ført tilbage til efterforbrænding. Ved accelerationer bliver den tilbageførte mængde udstødningsgas meget hurtigt reduceret.
De udstødningsgasser, der stadig er tilbage i indsugningsrøret, fører da i forbindelse med den meget hurtigt tiltagende indsprøjtningsmængde til, at brændstof/luftblandingen kortvarigt bliver for fed i forbrændingskamret. Dette gælder kun for begyndelsen af accelerationsfasen.
Denne fortolkning bekriver et kompromis mellem røg og dynamiske køreegenskaber. En ændring af denne strategi ville medføre en betydelig forringelse af de dynamiske køreegenskaber.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Udvikling af blå røg efter start i forbindelse med lave udetemperaturer:
Denne effekt optræder kun i forbindelse med CDI-motorerne med øget ydelse og variabel turbolader (CDI2). Hovedårsagen hertil er sænkningen af kompressionsforholdet af hensyn til emissionen og med henblik på en reducering af belastningen af drivdelene.
Hvis motorens kompressionsforhold er ved den nederste tolerancegrænse, optræder fejlen i øget omfang.
Takket være ændringer på forskellige komponenter er der fra 01/01 opnået en mindre spredning af kompressionsforholdet, og der forventes dermed en betydelig reducering af problemet.
På grund af ændringernes kompleksitet er der imidlertid ingen reparationsløsning til rådighed for biler, der allerede er blevet udleveret.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Udvikling af blå røg ved fuld gas efter længere tids kørsel med lidt gas:
Når der køres længere tid med lidt gas, kondenserer uforbrændte kulbrinter i udstødningsgassen på katalysatorernes overflader. De forholdsmæssigt lave udstødningsgastemperaturer på CDI-dieselmotorer fremmer denne proces. Ved stigende motorbelastning og dermed stigende udstødningsgastemperaturer fordamper disse bestanddele og bliver p.t. blæst ud af udstødningssystemet. Den kølige luft i omgivelserne bag bilen får disse bestanddele til at kondensere igen, og de bliver synlige som blå røg. Dette forhold skyldes systemet. Undersøgelser vedr. en ændret konstruktion af katalysatorerne har ikke givet nogen forbedring. En ændring af dette forhold ved hjælp af en forøgelse af udstødningsgastemperaturerne ville medføre et betydeligt højere forbrug.
Hvis biler kører på dieselbrændstof med et betydeligt forøget svovlindhold, kan det medføre en kraftigere udvikling af blå røg, også ved konstant kørsel. Til markeder, hvor der sælges brændstof med højt svovlindhold, og hvor lovgivningen om udstødningsgas tillader dette, er der et ændret udstødningssystem til motorerne 611, 612 under forberedelse. Så snart de pågældende dele er til rådighed, vil vi informere herom.