si8261p0001a

Serviceinformation: Oplysninger om håndtering af navigationsmodulet Becker MAP PILOT

Type si · emne 82.61 · version 0104 · 2016-07-29

Gælder for: Type 117, 156, 166, 172, 176, 204, 207, 212, 218, 242, 246 med kode 508 (Navigationsboks forberedelse) med kode 509 (Navigationsboks)

Placering

Funktionsgruppe 3 Karrosseri › 82 El-system, karrosseri › 82.61 Auto-pilotsystem (APS), audio 30 APS — Serie 117 · Serie 156 · Serie 166 · Serie 172 · Serie 176 · Serie 204 · Serie 207 · Serie 212 · Serie 218 · Serie 242 · Serie 246

EinPAS 31 Kommunikation/information/underholdning › 31.55 Navigation › 31.55.1 Grundinformation — Serie 117 · Serie 156 · Serie 166 · Serie 172 · Serie 176 · Serie 204 · Serie 207 · Serie 212 · Serie 218 · Serie 242 · Serie 246

EinPAS 45 Data/information › 45.20 Oplysninger/arbejde › 45.20.20 Serviceinformation — Serie 117 · Serie 156 · Serie 166 · Serie 172 · Serie 176 · Serie 204 · Serie 207 · Serie 212 · Serie 218 · Serie 242 · Serie 246

SI82.61-P-0001A

Serviceinformation: Oplysninger om håndtering af navigationsmodulet Becker MAP PILOT

25.07.2016

Type

117, 156, 166, 172, 176, 204, 207, 212, 218, 242, 246

med kode 508 (Navigationsboks forberedelse)

med kode 509 (Navigationsboks)

For at øge kundetilfredsheden i forbindelse med navigationsmodulet (A2/30) Becker® MAP PILOT vil vi gerne gøre opmærksom på følgende fremgangsmåde i forbindelse med tekniske spørgsmål og opdatering af kortdata og software.

Systemets opbygning

Navigationsmodulet (A2/30) indeholder flere softwarekomponenter, som skal opdateres ved hjælp af forskellige interfaces og redskaber. Figuren viser navigationsmodulets (A2/30) opbygning:

Serviceinformation: Oplysninger om håndtering af navigationsmodulet Becker MAP  
	PILOT

P82.61-4152-78

Kommunikationen mellem navigationsmodulet (A2/30) og køretøjet sker via interfacesoftwaren. Navigationsfunktionen realiseres via navigationssoftwaren og firmwaren. De kortdata, der skal bruges til navigationen, er gemt i enhedens interne hukommelse. Man kan desuden benytte et SD-kort med kortdata til navigationen. Til navigationen anvendes de til enhver tid nyeste kortdate uafhængigt a, om disse ligger på SD-kortet eller i den interne hukommelse. Det er ikke muligt at overføre kortdata fra SD-kortet til enhedens interne hukommelse.

Betjeningsvejledning

På navigationsmodulet (A2/30) ligger betjeningsvejledningen som pdf-fil. Hvis man vil have vist betjeningsvejledningen, skal modulet tilsluttes til en pc via USB-interfacet. Alternativt kan betjeningsvejledningen downloades på www.beckermappilot.com. Betjeningsvejledningen kan også bestilles i trykt udgave via et B6­delnummer i GLC. Yderligere informationer findes i Mercedes­Benz Accessories GmbH's ODUS-system.

Opdatering af interfacesoftwaren via XENTRY Diagnostics

Interfacesoftwaren på navigationsmodulet (A2/30) kan kun opdateres via CAN-bussen ved hjælp af XENTRY Diagnostics. Softwaren stilles som sædvanlig automatisk til rådighed via XENTRY Diagnostics og skal opdateres via menupunktet Tilpasninger Programmering af styreenheder.

Håndtering af Becker® Content Manager

Navigationssoftware, firmware og kortdata på navigationsmodulet (A2/30) kan kun opdateres på pc'en Becker® Content Manager. Denne er gemt på navigationsmodulet (A2/30) og kan alternativt også downloades via Becker® Webshop på www.beckermappilot.com.

For at kunne benytte Becker® Content Manager skal man bruge en almindelig pc med Microsoft® Windows®, adgang til internettet og ca. 10 GB ledig hukommelsesplads. En Mac OS X -version af Becker® Content Manager er ligeledes til rådighed. Installation og opdatering af Becker® Content Manager kræver administratorrettigheder, både i Windows og i Mac OS X.

Hvis du har spørgsmål til Becker® Content Manager, eller der opstår problemer under opdateringen, står Becker Hotline til rådighed. Kontaktoplysningerne findes på www.beckermappilot.com. Her finder du også en FAQ-liste, som giver svar på de oftest stillede spørgsmål.

Opdatering af navigationssoftware, firmware og kortdata via Becker® Content Manager

Navigationssoftware og firmware kan opdateres via Becker® Content Manager. Denne opdatering kan den servicerende forhandler eller kunden selv foretage. Opdateringen er gratis.

Kortdata kan ligeledes opdateres via Becker® Content Manager. Indtil 60 dage efter at navigationsmodulet (A2/30) er taget i brug første gang i bilen er det gratis at opdatere kortdata. Ved overdragelsen af et nyt køretøj skal kunden gøres opmærksom på denne 60-dages frist. Det er ikke muligt at forlænge denne frist på 60 dage efter første ibrugtagning. Hvis kunden ønsker det, kan forhandleren foretage opdateringen af kortdata. I den forbindelse er det ikke muligt at afregne via garanti- eller kulanceordningen. Når fristen på 60 dage er udløbet, kan kortdataopdateringer mod betaling downloades via Becker® Content Manager i webshoppen. Her skal der bruges et kreditkort som betalingsmiddel.

Som alternativ til kortopdatering via Becker® Content Manager, som kræver betaling, tilbyder Mercedes­Benz Accessories kortdata til forskellige lande på et SD-kort. Yderligere informationer findes i Mercedes­Benz Accessories GmbH's ODUS-system.

Vær opmærksom på, at det isatte SD-kort ikke registreres af Becker® Content Manager. Derfor kan det forekomme, at Becker® Content Manager giver en fejlmeddelelse om, at kortdata på navigationsmodulet (A2/30) er forældet, selv om der er aktuelle kortdata på SD-kortet.

Det kan tage flere timer at opdatere navigationssoftware, firmware eller kortdata ved hjælp af Becker® Content Manager. Tidsforbruget afhænger af, hvilket indhold man skal bruge, og hvor hurtig internetforbindelsen er. Hvis man skal opdatere flere navigationsmoduler (A2/30) med samme indhold, behøver man ikke downloade indholdet til pc'en flere gange.

Arbejdspositioner og skadeskoder

Til en kortdata- eller software-opdatering findes følgende arbejdsversioner:

82-9900 Opdatering af kortdata for navigationssystem

82-9920 Opdatering af software for navigationsboks

Følgende skadeskoder gælder for Becker® MAP PILOT:

5131M K/Z* holder Becker® MAP PILOT

5930 N K/Z* Becker® MAP PILOT

8208 C batteri Becker® MAP PILOT

8280 N Becker® MAP PILOT

8700 G holder Becker® MAP PILOT

Navigation funktion

TYPE 117, 156, 176, 242, 246

GF82.61-P-2003KN

Navigation funktion

Type 166
til modelår 2016
med kode 508 (Navigationsboks forberedelse)
med kode 509 (Navigationsboks)

GF82.61-P-2003GR

Navigation funktion

Type 172.4
til modelår 2017
med kode 508 (Navigationsboks forberedelse)
med kode 509 (Navigationsboks)

GF82.61-P-2003RD

Navigation funktion

TYPE 204

GF82.61-P-2003CE

Navigation funktion

TYPE 207

GF82.61-P-2003CA

Navigation funktion

TYPE 212

GF82.61-P-2003FL

Navigation funktion

TYPE 218

GF82.61-P-2003FQ

Henviste dokumenter