Regulering af indsprøjtebegyndelse PLD funktion

W07.15-1278-79

Komponenter til beregning og regulering af optimal indsprøjtningsbegyndelse

1 Motor-CAN-bus

A3 Styreenhed kørselsregulering (FR)

A6 Styreenhed MR/PLD

B1 Speederpedalføler

B10 Brændstoftemperaturføler
- Kun ved motor 541.9 indtil motorslutnr. 094097 og motor 542.9 indtil motorslutnr. 094246

B15 Krumtapakselvinkelpositionsføler

B16 ØD-føler cylinder 1

B65 Kølervæsketemperaturføler

B111 Ladeluftkombiføler

(temperatur, tryk)

Y6-Y13 Stikpumper cylinder 1 til 8

(motor 542)

Spredningsmønster for NOx- og HC-emission afhængigt af indsprøjtnings-begyndelse

x Indsprøjtningsbegyndelse i °KW

y Emission i %

α Optimal indsprøjtningsbegyndelse

– Tidlig

+ Sen

Påvirkningsstørrelser til regulering af optimal indsprøjtningsbegyndelse (α)

A Motoromdrejningstal og krumtapakslens stilling (krumtapakselvinkel)

B Knastakslens stilling

C Faktisk indsprøjtningsbegyndelse

D Brændstoftemperatur

E Motortemperatur

F Belastningstilstand

(delvis gas, fuld gas)

* Motor 541.9 indtil motorslutnr. 094097 og motor 542.9 indtil motorslutnr. 094246
(beregning af værdierne til brændstoftemperaturføler)

** Motor 541.9 fra motorslutnr. 094098 og motor 542.9 fra motorslutnr. 094247 (fastsættes via en karakteristik)

Generelt

Indsprøjtningsbegyndelsen reguleres først og fremmest for at udligne tændingsforsinkelse og for at sikre tændingen omkring øverste dødpunkt, dvs. ved højeste kompressionssluttemperatur.

Hvis indsprøjtningsbegyndelsen ikke blev reguleret, ville dette medføre, at tændingsforsinkelse (tiden fra indsprøjtningsbegyndelse til tændingsbegyndelse), frem for alt i øverste omdrejningsområde, påvirkede forbrændingsforløbet negativt. Udslip af skadelige stoffer og støjudvikling ville tage til, mens motorydelsen ville blive reduceret.

Altså afhænger indsprøjtningsbegyndelsen først og fremmest af motorens omdrejningstal og reguleres i retning "tidlig", når omdrejningstallet stiger. Dette sker for at undgå ulemperne ved tændingsforsinkelse i øverste omdrejningsområde.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Fordi indsprøjtningsbegyndelsen beregnes rent statistisk, kan motorregulering (MR) tage hensyn til yderligere påvirkningsfaktorer som brændstoftemperatur (D), motortemperatur (E) og belastningstilstand (F) ud over motoromdrejningstal (A). Også disse påvirkningsfaktorer har betydning for tændingsforsinkelsen og kan dermed også bidrage til at øge udslippet af skadelige stoffer.

Gennem en nøjagtig beregning og en tilsvarende forskydning af indsprøjtningsbegyndelsen kan motorregulering (MR) udligne disse virkninger og reducere udslippet af skadelige stoffer. På denne måde kan opnås en tydelig reduktion af nitrogenoxid (NOx), som dannes ved for tidlig indsprøjtningsbegyndelse, og kulbrinte (HC), som dannes ved for sen indsprøjtningsbegyndelse.

-----------------------------------------------------------------------------------------

1 Regulering af indsprøjtningsbegyndelse

Indsprøjtningsbegyndelsen reguleres via fødebegyndelse og tilpasses konstant til motorens aktuelle driftsbetingelser.
Fødebegyndelsen, der sker lidt tidligere end den faktiske indsprøjtningsbegyndelse, er det tidspunkt, hvorpå magnetventilen i stikpumpen er helt lukket og brændstof kan komprimeres eller fødes.

Fødebegyndelsen kan reguleres helt frit af motorregulering (MR) inden for den mekaniske grænse (begrænset af knastformen).
Grænseværdierne (maks. fødebegyndelse 25° krumtapakselvinkel før til 5° krumtapakselvinkel efter øvre dødpunkt) er gemt i styreenhed MR/PLD (A6). Denne styreenhed foretager også beregning og påfølgende aktivering af de enkelte magnetventiler i stikpumperne til cylinder 1 til 8 (Y6-Y13).
På grund af motorens konstant skiftende driftsbetingelser nyberegnes fødebegyndelsen efter hver indsprøjtning.

-----------------------------------------------------------------------------------------

2 Beregning af fødebegyndelse

Ved beregning af fødebegyndelsen er først og fremmest signalerne fra krumtapakselvinkelpositionsføleren (B15) udslaggivende. Via den beregnes det aktuelle motoromdrejningstal og krumtapakslens (A) stilling. Kun ved start eller når krumtapakselvinkelpositionsføleren (B15) falder ud, bruges også signalerne fra ØD-føler cylinder 1 (B16). Signalerne meddeler den aktuelle stilling for knastaksel (B) og dermed, hvornår 1. cylinder er i kompressionstakt.
Ved den endegyldige beregning af fødebegyndelsen bruges sluttelig den faktiske indsprøjtningsbegyndelse (C), brændstoftemperatur (D), motortemperaturen (E) og belastningstilstanden (F).

 Faktisk indsprøjtningsbegyndelse (C)
Den faktiske indsprøjtningsbegyndelse (C) beregnes ved hjælp af aktiverings- eller lukkeregistrering og bruges til at udligne spredning og tolerancer i produktionen af stikpumper gennem en karakteristikregulering.

-----------------------------------------------------------------------------------------

 Brændstoftemperatur (D)
På motor 541.9 indtil motorslutnr. 094097 og på motor 542.9 indtil motorslutnr. 094246 beregnes brændstoftemperaturen (D) via brændstoftemperaturføleren (B10).
På alle andre motorer (motor 541.9 fra motorslutnr. 094098 og motor 542.9 fra motorslutnr. 094247) fastsættes brændstoftemperaturen via en karakteristik.

 Motortemperatur (E)
Motortemperaturen (E) beregnes ud fra værdierne for kølervæsketemperaturføler (B65) og ladeluftkombiføler (temperatur, tryk) (B111).

 Belastningstilstand (F)
Belastningstilstanden (F) afledes bl.a. af motoromdrejningstallet og speederpedalfølerens (B1) stilling.