GF91.29-P-0002F | Elektrisk sædeindstilling med memory funktion | 15.12.94 |
TYPE 210
med KODE (241) memory-funktion til førersæde el-justerbar venstre
med KODE (242a) memory-funktion til førersæde el-justerbar højre
P91.29-0230-06
S91 Kontaktgruppe justering venstre forsæde med memory
S91s1 Kontakt frem/tilbage
S91s2 Kontakt bagtil, op/ned
S91s3 Kontakt fortil, op/ned
S91s4 Kontakt nakkestøtte op/ned
S91s5 Kontakt ryglæn frem/tilbage
S91s6 Kontakt hukommelsestast 1
S91s7 Kontakt hukommelsestast 2
S91s8 Kontakt hukommelsestast 3
S91s9 Kontakt memory
S91s11 Kontakt ratstamme op/ned (LL)
S91s12 Kontakt ratstamme frem/tilbage (LL)
S92 Kontaktgruppe justering højre forsæde med memory
S92s1 Kontakt frem/tilbage
S92s2 Kontakt bagtil op/ned
S92s3 Kontakt fortil op/ned
S92s4 Kontakt nakkestøtte op/ned
S92s5 Kontakt ryglæn frem/tilbage
S92s6 Kontakt hukommelsestast 1
S92s7 Kontakt hukommelsestast 2
S92s8 Kontakt hukommelsestast 3
S92s9 Kontakt memory
S92s11 Kontakt ratstamme op/ned (RL)
S92s12 Kontakt ratstamme frem/tilbage (RL)
Den elektriske sædejustering med memory betjenes med kontaktenhederne (S91, S92).
Sædejustering:
Nøglen i ratlåsen i position 1 eller 2 (ved en åben fordør også når nøglen er trukket ud eller nøgleposition 0).
Nakkestøttehøjden indstilles automatisk ved sædeindstillingen, således at baghovedet støttes omtrent i højde med ørerne.
Hvis denne indstilling ikke sker automatisk, skal nakkestøtten indstilles med kontakten (S91s4/S92s4) i døren.
Nakkestøttens hældning kan indstilles manuelt.
Forsædeindstilling, elektrisk
Fare for personskade!
Sædepositioner, som forhindrer, at sikkerhedsselen sidder korrekt, er en sikkerhedsrisiko og skal derfor ubetinget undgås.
Ryglænet skal næsten være i helt lodret position. Ryggen skal hvile mod ryglænet, og sikkerhedsselen skal ligge an i skulderområdet.
Fare for ulykke!
Ved sædeindstillingen skal man være opmærksom på, at ingen kommer i klemme.
Selvom man kun forlader køretøjet kortvarigt, skal man tage nøglen ud af ratlåsen.
Af sikkerhedsmæssige grunde må sædet kun indstilles, når køretøjet holder stille.
Styreenheder
Styreenhederne "Justering af forsæde med memory (N32/1 og N32/2)" styrer
– fem sædejusteringsfunktioner,
– overførslen af kontaktsignalerne ratstammejustering S91s11/S91s12 (LL), S92s11/S92s12 (RL) via kabinebussen (I-bus) til styreenheden kombifunktioner (N10). Fra styreenheden kombifunktioner (N10) kommer signalet til motorerne ratstammejustering (M20). Positionshukommelsen til ratstammen og sidespejlene er anbragt i styreenheden kombifunktioner (N10).
Drejeretningskoordineringen sker fra styreenheden kombifunktioner (N10) indkodning venstrestyret/højrestyret via I-bussen. Ved montering af kontaktgruppen justering forsæde med memory (S91/S92) med eller uden kontakt ratstammejustering S91s11/ S91s12 (LL) og S92s11/S92s12 (RL) sker koordineringen fører-/passagersæde.
Motorgruppen til sæde frem/tilbage (M27m1/M28m1), sædehøjde bagtil (M27m2/M28m2) og sædehøjde fortil (M27m3/M28m3) er identiske i højre og venstre sæde, dog indbygget spejlsymmetrisk. Derved er der forskel i aktiveringen af motorerne til venstre og højre sæde.
Funktionsforudsætninger
Styreenheden fungerer kun ved aktiv I-bus.
Tænding til (klemme 15R/15) eller fører-, passagerdør åben.
Sædejustering og positionslagring er kun mulig ved:
– Klemme 15R til eller
– Klemme 15 til eller
– Fører-, passagerdør åben
De pågældende informationer indlæses via I-bussen.
Justeringsfunktioner
Der kan aktiveres en servomotor til hver af følgende ting:
– Højdejustering fortil
– Længdejustering
– Højdejustering bagtil
– Ryglænsjustering
– Nakkestøttejustering
Gruppeopdeling
Justeringsfunktionerne er opdelt i to grupper. På samme tid kan der kun aktiveres én motor pr. gruppe. Grupperne er opdelt på følgende måde:
Gruppe 1:
– Længdejustering
– Højdejustering bagtil
Gruppe 2:
– Ryglænsjustering
– Højdejustering fortil
– Nakkestøttejustering
Nakkestøtteforindstilling
Nakkestøttens position forindstilles automatisk afhængigt af længdejusteringspositionen.
For at muliggøre en mindre korrigering af længdeindstillingen, uden at ændre nakkestøtteindstillingen, aktiveres nakkestøttemotoren først fra og med en ændring af længdejusteringspositionen på 15 mm.
Forudsætning for den korrekte funktion - nakkestøtteforindstilling - er
Sædet køres frem til anslag
Nakkestøtte køres ned indtil anslag
Derefter må betjeningskontakten ikke betjenes i ca. 4 s.
Nakkestøtteindstillingen via betjening af kontakten (S91s4/S92s4) og indstilling af en lagret position er uafhængige af funktionen nakkestøtteforindstilling.
Positionsregistreringen til sædet sker via en Hall-sensor i hver af motorerne til justeringsfunktionen.
Tastbetjening
Til lagring af positioner er der to muligheder:
a) Først holdes memory-tasten (S91s9 og S92s9) trykket ind, og desuden betjenes den pågældende lagringspladstast (S91s6/S91s7/S91s8 og S92s6/S92s7/S92s8).
b) Først trykkes og slippes lagrings-memorytasten (S91s9 og S92s9). Derefter betjenes den pågældende lagringspladstast (S91s6/S91s7/S91s8 og S92s6/S92s7/S92s8) (inden for 3 s).
Lagringspladstasten (S91s6/S91s7/S91s8 og S92s6/S92s7/S92s8) skal betjenes inden for 3 s efter, at memory-tasten (S91s9 og S92s9) er sluppet.
Indstilling af lagrede positioner
Den pågældende lagringspladstast (S91s6/S91s7/S91s8 og S92s6/S92s7/S92s8) trykkes ind i så lang tid, at sædet samt sidespejle og ratstamme (via I-bussen) bliver indstillet på de lagrede positioner.
Til sædejusteringen aktiveres der i denne forbindelse én justeringsfunktion pr. gruppe. Hvis positionstasten slippes under indstillingen af en lagret position, stopper justeringen straks.
Beskyttelsesfunktioner
For at bevare kvaliteten i sædejusteringsaggregatet er der lagret en før-blok-frakobling for at begrænse hårde mekaniske anslag.
Til dette formål lagres de mekaniske endeanslags "positioner" ved første igangsætning (gælder ikke for ryglænsjusteringens bageste anslag).