Ændringsoplysninger
Inden for rammerne af det europæiske direktiv om brugte køretøjer (2000/53/EG) og de nationale omsætninger i EU-medlemslandene (fx den tyske bekendtgørelse om brugte køretøjer) er der indført et forbud mod anvendelse af blyholdige afbalanceringsklodser. Ved anvendelsen af forbuddet skal der i denne forbindelse skelnes mellem to køretøjsgrupper:
Gruppe 1: Typeserier, som første gang er blevet typegodkendt efter den 1. juli 2003 (type 164, 169, 171, 221 og efterfølgende)
Disse typeserier er fra produktionsstart blevet udstyret med blyfrie afbalanceringsklodser. Også i serviceområdet må der kun anvendes blyfrie klodser.
Gruppe 2: Typeserier, som er blevet typegodkendt før den 1. juli 2003 (type 124, 140, 163, 168, 201, 202, 203, 210, 211, 220 og forgængere)
Den 1. juli 2005 træder forbuddet mod blyholdige afbalanceringsklodser også i kraft for denne køretøjsgruppe.
Vigtigt: Gamle typer klodser kan også anvendes til køretøjer i gruppe 2 (typegodkendt før juli 2003) efter den 1. juli 2005, dvs. at gamle typer klodser ikke skal skrottes.
Se enkeltheder under: Anvendelse af gamle typer blyholdige afbalanceringsklodser.
Gyldighedsområde
Dette forbud gælder kun i medlemslande i EU samt på markeder, som har omsat dette direktiv eller lignende forbud, fx Norge.
Berørt af dette forbud er kun personbiler og lette erhvervskøretøjer med op til 3,5 t tilladt totalvægt.
Alternativer
Som alternativer er der blyfrie zinkafbalanceringsklodser. Zinkafbalanceringsklodserne adskiller sig lidt i form (se billeder) og er desuden mærket med bogstavforkortelsen "Zn".
P40.10-3556-10
Klæbeklodser
1 Afbalanceingsklods af bly
2 Afbalanceingsklods af zink
3 Markering zink (Zn)
P40.10-3557-11
Clipsklodser
1 Afbalanceingsklods af bly
2 Afbalanceingsklods af zink
3 Markering zink (Zn)
Ombytning hos Daimler
Omstillingen til blyfrie afbalanceringsklodser for nye køretøjer sker fra fabrikken, for Mercedes-Benz personbiler startende med type 171 og alle efterfølgende typeserier. Senest siden juli 2005 også for alle andre typeserier, som endnu er i produktionen.
Anvendelse af gamle typer blyholdige afbalanceringsklodser i serviceområdet
Blyholdige afbalanceringsklodser ("gamle typer"), som er produceret og solgt før juli 2005, må anvendes til service/reparation af alle køretøjer, der er typegodkendt før juli 2003. Det drejer sig bl.a. om følgende typeserier:
Type 124, 140, 163, 168, 201, 202, 203, 210, 211, 220 og forgængere
De gamle typer må ikke anvendes i køretøjer, som er typegodkendt efter juli 2003. I disse køretøjer må der udelukkende anvendes blyfrie afbalanceringsklodser:
Type 164, 169, 171 og efterfølgende
Alle blyholdige afbalanceringsklodser, som efter juli 2005 sælges via GLC, LC ELC og RLC, er produceret og solgt før juli 2005 og må således fortsat monteres i de nævnte typer.
Oplysning om indkøb af afbalanceringsklodser fra leverandører
Hvis der efter juli 2005 indkøbes blyholdige afbalanceringsklodser fra leverandører (ikke GLC, LC, ELC, RLC), skal man af hensyn til retssikkerheden få bekræftet fra disse leverandører, at de berørte blyholdige afbalanceringsklodser allerede blev sendt på markedet før juli 2005.