SI47.20-D-0007A | Serviceinformation: Mulighed for eftermontering af brændstoffiltervarme | 15.12.10 |
Motor 646 i type 906
I dieselbiler kan brændstoffets flydeegenskaber nedsættes under ugunstige betingelser, fx ved lange kuldeperioder, lavt årligt antal kørte km og dermed lange perioder med sommerdiesel i brændstofsystemet.
Derved kan der gennem udskillelse af paraffin (brændstofaflejringer) i dieselbrændstoffet opstå startproblemer som følge af tilstoppede brændstoffiltre.
I tilfælde af brændstofaflejringer skal køretøjet på et opvarmet værksted varmes op til en temperatur på over 0 °C og brændstoffilteret udskiftes.
Fra og med det samme er der mulighed for eftermontering af brændstoffiltervarme til motor 646 i type 906.
Til forbedring af dieselbrændstofs flydeevne bør der ved anvendelsesbetingelser under -20 °C, men også tidligere, tilsættes flydeforbedringsmiddel til brændstoffet. Oplysninger om dette fås i drivmiddelbestemmelserne blad 137.0 og 137.1
Monteringsvejledningen med den tilhørende tidsangivelse ligger under det nævnte dokumentnummer i WIS/ASRA.
I den aktuelt foreliggende monteringsvejledning er delnummeret for delsættet ikke angivet korrekt. Det korrigerede delnummer fremgår af de nedenfor anførte oplysninger om bestilling af dele.
Med WIS release 01/2011 offentliggøres den opdaterede monteringsvejledning.
Eftermontering af brændstoffiltervarme skal dokumenteres i VeDoc i menuen AO-tekster under KG 07 (karburator/indsprøjtningssystem) som følger:
"Eftermontering af brændstoffiltervarme iht. AN07.00-D-0001A
Brændstoffilter, der kan opvarmes
A 642 090 31 52"
Denne eftermontering er ikke omfattet af garantien.
Oplysninger om bestilling af dele
Delnr. | Betegnelse | Antal |
A906 090 45 52 | Delsæt elektrisk brændstofforvarmning | 1 |