Siden indførelsen af de forlængede serviceintervaller på 25.000 km i marts 2006, er det nødvendigt at kontrollere bremsebelægningstykkelsen ved hvert serviceeftersyn. Afhængigt af nedslidningsgraden skal der efter aftale med kunden enten aftales et tidspunkt for udskiftning, eller også skal bremsebelægningerne straks udskiftes.
Slidkontrollen skal ske inden for rammerne af "dialogmodtagelsen" ved afmonteret komplet hjul i form af en visuel kontrol. I den forbindelse skal de indvendige og udvendige bremsebelægninger på skivebremser og bremsebakkernes belægningstykkelse på tromlebremser kontrolleres for at beregne og fastslå et muligt udskiftningstidspunkt ved hjælp af de vedlagte angivelser.
For at kunne dokumentere slidkontrolresultaterne er afsnittet "Dialogmodtagelse" blevet udvidet på servicebladet.
Beregning af bremsebelægningernes resterende anvendelsesperiode:
1 Den enkelte bremsebelægnings samlede tykkelse (G) beregnes.
2 Ikke effektivt område (V) på 3 mm fratrækkes den målte samlede tykkelse (G) (G - V). Resultatet er den effektive restbelægningstykkelse (R).
3 Restbelægningstykkelse (R) ganges med den passende slidfaktor (VF) (R x VF). Slidfaktoren (VF) udgør for bremsebelægningerne på forakslen 4.000 km/mm, for bremsebelægningerne på bagakslen 6.000 km/mm. Heraf fremgår den sandsynlige anvendelsesperiode i km.
Eksempel:
Hvis den beregnede samlede tykkelse (G) på den kraftigst slidte bremsebelægning på forakslen er ca. 8 mm, opstår følgende regnestykke:
8 mm – 3 mm = 5 mm
5 mm x 4.000 km/mm = 20.000 km
P42.10-2649-02
Slidfaktoren (VF) angiver den omtrentlige mulige kørselsstrækning pr. millimeter bremsebelægningstykkelse ved gennemsnitlig belastning. Her er der kun tale om en vejledende værdi. Afhængigt af køremåden og køretøjets anvendelsesbetingelser kan den resterende anvendelsesperiode afvige fra den beregnede værdi. For at undgå ikke-planlagte værkstedsbesøg skal kunden anbefales at få foretaget et tidligt bremsebelægningsskift ved en beregnet anvendelsesperiode på < 25.000 km.
Da tilgængeligheden til visuel kontrol ved monterede komplette hjul er forskellig afhængigt af køretøj og udstyr, skal slidkontrollen udføres på forskellig måde.
Til kontrollen kræves et vippespejl, en lommelygte og en referencelære.
P42.10-2645-08
Kontrol med referencelære
Kontrol med lommelygte
P42.10-2646-08
Kontrol med lommelygte og spejl
Kontrol af tromlebremsen på bagakslen
Kontrol på kalibertangbremse
P42.10-2648-11
211 589 06 23 00
Bremseklods-prøvelære
Henviste dokumenter
- ap4210p425303ew Bremsebelægningernes resterende antal km beregnes
- ap4210p4253a Bremsebelægningstykkelse kontrolleres
- ap4210p4253gb
- ap4210p4253gc
- ap4210p4253i Kontrol af bremsebelægningstykkelse
- ap4210p4253p Bremsebelægningstykkelse kontrolleres